
Spegepølsen er fremstillet af findelt svine-/oksekød og spæk, hvilket giver produktet en flot skæreflade i sammenspillet mellem det lyse og mørke kød og de hvide fedtnistre. Spegepølsen stoppes i nettarm, hvilket gør produktet ekstra indbydende, idet pølseskiverne får en anderledes form end de traditionelle skiver af spegepølse. Suhl's spegepølse med chili bliver tilsat en mild krydderiblanding, der giver plads til at fornemme smagen af den tilsatte chili. Udseendet på spegepølsens skæreflade er mammoreret med sennepskorn, som giver udseendet et ekstra løft. Efter stopning hænger pølsen til modning inden den stilles i røgrum. Spegepølserne bliver herefter røget med bøgesavsmuld. Efter endt røg stilles pølserne i klimarum, hvor de står til de har opnået den ønskede svindprocent, og dermed den rette skærefasthed.
Spegepølsen anvendes traditionelt som pålæg på groft, mørkt brød med remoulade, ristet løg og nogle grøntsager som pynt. Spegepølsen kan også anvendes på hvidt brød med eksempelvis salat, tomat, agurk, løgringe, æg m.m. Spegepølsen kan desuden anvendes som pizzatopping.
| Ingredienser i færdigvaren: | Næringsindhold pr. 100 g |
|
Svineød 44 % Spæk 26 % Oksekød 22 % Krydderiblanding Salt Chili Sennepskorn Konserveringsmiddel E250 Antioxidant E 301 Surhedsregulerende middel (E575) Tørret og røget Fuldstændig behandlet |
Energi 1660 kj (400 kcal) Protein 14 g Kulhydrat 4 g Fedt 38 g Energifordeling i varen Protein 14 % Kulhydrat 3 % Fedt 83 % |
Indeholder følgende bestanddele (ingredienser, tilsætningsstoffer, aromaer m. fl.), der er anerkendt, som årsag til overfølsomhed: sennepskorn.
Indeholder ingen bestanddele (ingredienser, tilsætningsstoffer, aromaer m. fl.), fremstillet ud af genetisk modificeret råvare.
Pølsen produceres i den størrelse og kaliber som kunden ønsker, fra 200 g til 4 kg.
Stoppes i fiber-/nettarm og vacuumpakkes til detail.
Opbevares et køligt sted, der er ikke kølekrav
Uåbnet:
Hvis pølsen er vacuumpakket
90 dage fra pakkedato.
Åbnet:
14 dage i køleskab (højst +50C.), dog højst til datoen for mindst holdbar til.